Psykoterapi

Tilgangen er integrativ med afsæt i bl.a. kognitiv, eksistentiel, gestaltterapi samt transpersonlig psykologi. Det giver plads til at tilpasse samtalerne til dig, ikke omvendt.

I samtalerne arbejder jeg med at skabe et roligt og ærligt rum. Det kan være følelser, du har svært ved at forstå, tanker du er kørt fast i, gamle mønstre, tvivl eller noget i dit liv, der ikke føles rigtigt. Nogle gange handler det om noget konkret, andre gange er det bare en oplevelse af, at du har brug for at tale med nogen.

Min grundlæggende forståelse af mennesket er, at vi har en bevidsthedskerne, et essentielt selv, som er vores sande natur. Det er ikke bundet op på roller, titler eller præstationer, men er den rene oplevelse af at være.

Når vi lever i kontakt med dette lag i os selv, er vi hele. Vi oplever en følelse af indre frihed, ro og kærlighed, som ikke afhænger af noget uden for os - ikke en partner, ikke en karriere, ikke materiel tryghed. Det er i sig selv meningsfuldt at være til.

Mange af os har glemt, hvem vi egentlig er

Vi har lært at tilpasse os, opfylde andres forventninger, tage os sammen, være stærke … og på vejen mister vi kontakten til vores egne grænser, følelser og behov.

At finde tilbage til sig selv er ikke nødvendigvis en let vej. Men det er en nødvendig én, for det er vores vej hjem.

Du kan vælge at komme til rene samtaler, eller du kan kombinere psykoterapien med clairvoyance og/eller kropsbehandling, alt efter hvad du har brug for. Nogle gange giver det mening at tale om det, der fylder, andre gange kan en kropsbehandling løsne op for noget, som ordene ikke helt kan nå. Og i nogle sessioner vælger vi at trække på den clairvoyante del, hvis du ønsker et dybere perspektiv eller søger retning.

“Det føles meget hjemmeligt og afslappende at være hos Anja, hvilket jeg sætter stor pris på, fordi jeg kan være 100% mig selv. Det gør mig tryg at mærke hendes autencitet, naturlighed og umiddelbarhed - kombineret med hendes professionelle tilgang. 

Jeg føler mig også meget set og forstået når vi snakker, fordi hun har en særlig evne til at mærke ind på min energi og de udfordringer jeg står i lige for tiden. Vi får altid en god snak om de vigtige ting inden og efter jeg er på briksen til kropsbehandling. 

Jeg kan varmt anbefale Anja, især til dig som ønsker mere end "bare" at snakke med en terapeut. Den kropslige dimension (og clairvoyante/spirituelle) giver rigtig meget!”

Stine Glem

Hele mit forløb hos Anja har været en meget tryg, behagelig og personlig oplevelse, i varme og rolige omgivelser. Anja formår at skabe en tillidsfuld atmosfære, hvor det føles naturligt at åbne op. Hun har været en kæmpe hjælp for mig med sine indsigtsfulde samtaler og konkrete teknikker, som har givet mig nye perspektiver og redskaber til at håndtere mine udfordringer. Hver session har føltes meningsfuld og tilpasset mig og mine behov. 

Jeg føler mig styrket og klogere på mig selv efter forløbet med Anja. 

En virkelig dygtig og hjertevarm terapeut, som jeg kun kan give mine varmeste og største anbefalinger.”

Oscar Fredsted