Udrensning
Der er noget om det gamle ordsprog: “Du bliver, hvad du spiser.”
Det vi indtager – og det, vi undlader – har stor betydning for vores energi, trivsel og velvære. Vores krop er ikke bare en maskine, der skal have brændstof. Den er en levende organisme, der påvirkes af vores livsstil, sindstilstand, relationer og ikke mindst det, vi spiser.
En udrensning er en grundig proces, hvor vi hjælper kroppen med at slippe affaldsstoffer og genskabe balance. Du vil opleve, hvordan kosten ikke bare påvirker dit fysiske helbred, men også din mentale klarhed og følelsesmæssige stabilitet. For der er en tydelig sammenhæng mellem krop og psyke og det bliver meget mærkbart, når vi renser ud.
Herunder kan du læse om:
· Forløbets opbygning
· Hvad kan du forvente
· Nye vaner – nye baner
· Efter udrensningen
· Faste
“Forløbet hos Anja har været en kæmpe øjenåbner for mig ift. at opnå en ny og øget bevidsthed omkring kroppens fordøjelsessystem, og ikke mindst hvilken helt enorm betydning det har for kroppen, hvad vi putter i den. Der er mange ting, jeg kommer til at tage med mig videre i livet fra forløbet her. De 6 uger har blandt givet mig mere energi og velvære og markant pænere hud."
Helle Sandby
Forløbets opbygning
Et udrensningsforløb varer 6 uger og består af:
· 2 opstartssessioner hvor vi forbereder din krop og dit sind på processen. Her får du en grundig gennemgang, svar på dine spørgsmål og vigtigst af alt: motivation. Du vil også modtage Body-SDS behandlinger i begge sessioner.
· 22 dages aktiv udrensning, hvor vi mødes fysisk 2 gange. Her kombinerer vi samtale med kropsbehandling, som hjælper kroppen med at slippe hurtigere og dybere og understøtter udrensningen.
· 1 afsluttende session med refleksion, opfølgning og vejledning i, hvordan du eventuelt fortsætter med nye vaner.
Hvad kan du forvente?
Mange oplever øget energi, klarere tanker, bedre søvn, forbedret fordøjelse, vægttab og færre smerter i led og muskler.
En udrensning er særligt gavnlig, hvis du døjer med:
· Hovedpine og mental uklarhed
· Hudproblemer og appelsinhud
· Fødevareintolerancer
· Oppustethed og fordøjelsesbesvær
· Lavt energi- og overskudsniveau
· Søvnbesvær
· Højt blodtryk eller inflammation
”22 dages fokus på mig selv og min krop var fantastisk - opnåede en selvkontrol over min hjerne - var i førersædet over hvad jeg spiste og drak og ikke omvendt- ingen hurtige quick fiks eller udbrændthed - blev gladere indeni og dejlig følelse af at forkæle mig selv med den gode mad og drikke for min krop - dejlig sundhedsfølelse som kom indefra og ud
Af følgevirkninger var: Øget søvnkvalitet, lavere blodtryk, overskud og glæde og vægttab.
Og så var Anja verdens bedste og motiverende coach under hele forløbet, så jeg kom trygt og sikkert igennem, også når det var svært.”
Jan Opstrup
Nye vaner – nye baner
Vores hjerner foretrækker at gøre, som de plejer. Derfor er det en krævende proces at ændre vaner, ikke mindst dem, der sidder dybt.
Men hjernen er formbar, og efter blot 3 uger har den allerede begyndt at tilpasse sig en ny rytme. Det er ikke let, men det er muligt. Og det er meningsfuldt.
Din tarm fornyer sine celler i løbet af 3 uger. Forestil dig, hvordan din ‘nye tarm’ vil få stærkere og mere modstandsdygtige celler. Det er som at gøde jorden, så nye planter kan vokse op – sunde, livskraftige og robuste 🌱
Efter udrensningen
Mange vælger at fortsætte med nogle af de nye vaner. Måske begynder du at drikke færre, men bedre kopper kaffe – og nyder dem! (Vidste du, at 1-2 kopper økologisk kaffe dagligt faktisk er godt for tarmen?).
Som munkene siger: ’Når vi drikker te, så drikker vi te.’ Det handler om at være nærværende i vores valg – og nyde dem.
Du vil også mærke, hvordan mad påvirker dig. Mange oplever, at smagen ændrer sig: kaffen bliver bitter, sodavand skarp og sukker overvældende. Kroppen og smagssansen bliver mere fintfølende, og det kan hjælpe dig med at tage bevidste valg fremover.
Faste
Nogle vælger at fortsætte med imiteret faste – f.eks. ved at spise aftensmad kl. 18.30 og vente med morgenmad til kl. 12 næste dag. Det giver ca. 18 timers faste, som aktiverer kroppens autofagi, en slags indre rengøring, hvor cellerne genbruger affaldsstoffer.
Men faste er ikke for alle. Har du lavt stofskifte, undervægt, spiseforstyrrelser, ønsker at blive gravid eller har binyretræthed, så skal du konsultere din læge først.
Udrensning er ikke en kur, men en invitation til forandring. Det handler ikke om forbud, men om bevidsthed. Og måske, begynder små forandringer at vokse og slå rod i din hverdag. Også længe efter de 22 dage er gået.
For os selv. For vores børn. For den næste generation.
Mad er ikke bare mad – det er energi, nærvær og kærlighed i sin reneste form.
Ring endelig for en uforpligtende samtale, eller hvis du har spørgsmål 26 28 80 51.